Thoughts on Evil and Fighting it Back

Juli 2020

Ondskabens skarpe kileform/ som issyle/ af tungt uigennemtr√¶ngeligt stof/ i olmt m√łrke/ fort√¶ttet af d√łde stjerner/og ud√łdelig gravitation/ tr√¶kkende lyset ud af/ barnlige sj√¶les √łjne/ der i kortvarige blink/ efterladende stjernest√łv/ af guddommelig oprindelse/ i hjerter v√¶vet af

sommerfuglesilke ūü¶č 

Ovenst√•ende digt skrev jeg i 2018 efter en dag med stort mismod vedr√łrende mennesket – menneskeracen – generelt.

‚ÄúWriting, even if, most of the time, you are only doing it in your head, shapes the world, and makes it bearable‚ÄĚ – Cory Taylor https://www.newyorker.com/culture/personal-history/questions-for-me-about-dying

Ondskabsfulde mennesker, forkr√łblede dj√¶vlesj√¶le der ikke kan lade andre v√¶re fordi de i virkeligheden n√¶rer dyb afsky for sig selv. Et evigt selvhad, de m√• b√¶re livet igennem som et tungt √•g. Sm√• stikkende slangeagtige √łjne uden k√¶rligt lys. Altid p√• udkig efter andre de misunder og derfor m√• fors√łge at √łdel√¶gge.

Selvom det kan v√¶re sv√¶rt ikke at reagere p√• (nogle gange umuligt, for selvf√łlgelig skal man ikke lade sig tyrannisere), m√• man fors√łge af alle kr√¶fter, fordi s√•danne syge dj√¶vle lever af ondskabsfulde energier, og jo mere de kan f√• andre til at reagere, des mere n√¶ring suger de til sig af kulsort √łdel√¶ggelse.

Tiltro til andre, har de allerfleste b√łrn. At tro det bedste om andre. Ikke at kunne gennemskue manipulerende medmennesker med ondt i sinde. Men man vokser op og bliver mere og mere p√•passelig. Desv√¶rre. Alligevel g√•r man stadig ud i verden og kommunikerer naturligt og ubunden med andre. Forts√¶tter med at tro det bedste indtil modsat er bevist. Og det er fint. Ofte bebrejder man sig selv for ikke at have set sig for. Ikke at v√¶re p√•passelig nok. Men man er ikke skyld i at der lever andre mennesker med ondt blod i √•rene. At man indimellem kommer til at snuble over s√•dan en. Rejs dig. Forts√¶t! Og for alt i verden bevar og tag vare p√• lyset og k√¶rligheden i dit hjerte.

K√¶rlighed, musik, kunst, livsgivende k√¶rlige mennesker omkring sig, at holde godt fast i sig selv, humor og autentisk latter fra hjertet, natur og sk√łnne vandreture. At v√¶re st√¶rk og ukuelig.

galvaniseret stål fortættet af ondskab

som forhærdede forbrydere

sejler de rundt i h√•bl√łse forklaringer

de ikke længere selv kan hitte rede i

og rammer bunden uden af ane det

fordi de er opfostret på stupiditet

som eneste næring

sj√¶lel√łse

vanærer de kærlige energier

og har fra f√łdsel

haft kurs hen imod et sort hul

ophavsudspringet

de returnerer tilbage til

med lysets hastighed

d√łde og ufrugtbare

krumb√łjede forkvaklede legemer

boomerangrekvisitter

blottet for autentisk levet liv og æstetisk ynde

De forstod aldrig hvad √¶rb√łdig eksistens gik ud p√•.


Dit spejlbillede

I går hjem til dem I kender

der kender jer

med glatte ansigter

og sorte pukler på skuldrene

uden skygger

som kapper af usynlig transparens

fortættet af giftceller

emmende af uigennemsigtig forråelse

man glemmer over grillstegte b√łffer

og gas der brænder fra stålhaner

op i paracelhusatmosfære og nyslåede liebhaverkvarterer

indtil næsten morgen

hvor fortætheden har slugt al ilten

og kroppen næres af forbigående koffein

tilsat forsl√•ede kaffeb√łnner

fra steder opmålt i fugleflugtsafstand der ikke kan forstås

imens relativer færdes i tryg uvidenhed


We Will Not Comply

Important:

https://truthcomestolight.com/2020/07/21/spiro-skouras-w-patrick-wood-the-global-elite-the-coronavirus-coup-detat/

#WeWillNotComply ūüíöūüíöūüíö

https://truthcomestolight.com/2020/07/25/is-big-tech-planning-a-massive-purge-to-coincide-with-the-covid-vaccine-release/

#WeWillNotComply ūüíöūüíöūüíö


Silket√łrkl√¶det er fra min mor, der d√łde i √•r 2000. √ėstersskallen fra Liv√ł. Stenen er fra heromkring (dette stakkels hjems√łgte sted)

Politician Herd Mentality

De f√•r d√łde tomme √łjne

dem som står der

klædt ud i myndighedsudstyr

imens munden åbner og lukker sig

autonomt

med d√łdssejlermimik

skåret ud af stivnet flyveaske

og tom tale

som ingen af dem husker efterf√łlgende

hvor livet langsomt siver ud

af deres robotkroppe

så selv familielivet brænder væk

inden de får set sig om

som d√łgnfluen

der ikke nåede at sige på gensyn