Den blindes vej er ransagelig
Giv en tilfældig en titel og en talerstol
og folket vil hylde kloen og troen
Om hvordan kvinder som mænd bliver blinde og lydige
“Man sidder hjerteklaprende spændt på at få at vide, hvem der er den ledeste skurk i hans fortælling. Men samtidig bliver man konfronteret med eksempler på, hvor aggressive og destruktive helt almindelige mennesker kan blive, når vi mobber hinanden” (Journalist, JP)
“Mit håb er, at vi kan lære noget mere om vores natur, så det bliver lettere for os at skabe en god verden for os selv og andre” (forfatter Christian Jungersen)
Artikel: https://jyllands-posten.dk/premium/indland/ECE3983269/Ondskabens-psykologi/
Spredning af unødig panik
Hver sæson dør gennemsnitligt 1000 mennesker i Danmark af influenza (Videnskab.dk). Der var også coronavirus i 2017/2018 (4,5 % af influenzatilfældene). En anden variant end den nuværende virus, må man gå ud fra (Statens Serum Institut: “Influenzasæsonen – opgørelse over sygdomsforekomst 2017/18′). 7667 mennesker var indlagt (kan der være et tal for meget her? – det lyder voldsomt) som følge af influenza i den periode (uge 40 2017 til uge 20 2018). Over 1600 døde: ca. 50 om ugen[!]. Denne nye coronavariant er mere smitsom end andre typer af influenza (siges der), men mange opdager ikke at de har haft coronainfluenza, fordi de har haft et meget mildt forløb. Børn synes ikke at blive syge af denne type. “Vores viden om selve sygdommen COVID-19 er fortsat, at størstedelen af smittede vil få milde symptomer, og at det primært er ældre og svækkede, der er i risiko for at få alvorlige komplikationer.” (www.ssi.dk)
Influenzasæsonen 2017/18 gik ubemærket hen på trods af, at den var usædvanlig hård. Over 55.000 mennesker blev testet for influenza og heraf havde 16.093 influenza. Samtidig skal man huske, at mange tilfælde slet ikke registreres fordi folk har milde og udramatiske forløb, hvilket jo også gælder nu.
I 17/18 sæsonen var mange hospitalsindlagte og ca. 1600 døde! Ingen panik, tilsyneladende. Man undres virkelig over det mærkelige postyr og hysteri der foregår lige nu. Og jeg ved med sikkerhed, at der vil optræde og foregå en massiv kampagne efterfølgende, for at retfærdiggøre de overdramatiske og unødvendige tiltag der er blevet gjort fra statsapparatets side, hvor alle dem der ligeledes gik i selvsving vil nikke anerkendende og hyle i kor.
Det har været skræmmende at se hvordan myndigheder verden over, i fællesskab med deres tro væbnere, medierne, kan sætte ‘verden i brand’ med relativt få midler-og remedier. Det er som at være med i en utopisk film.
NB: Jeg føler mig nødsaget til at sætte myndighedsordene i kursiv, fordi jeg kun kan få øje på menneskerne bag, der i overvejende grad opererer uærligt, magtmisbrugende, totalitært og kynisk! De er til for sig selv og hinanden, og rager til sig på andres bekostning. Der er intet ordentligt og redeligt bag myndighedpersonerinstitutioner. De fleste er dybt utroværdige, og jeg har ikke længere respekt for sådanne foretagender!
Over 15.000 mennesker døde i Danmark af kræft i 2016.
Hospitalsinfektioner koster 90.000 menneskeliv om året i Europa. Mennesker der bliver indlagt for en sygdom, og efterfølgende dør af en infektion de pådrager sig på hospitalet! https://videnskab.dk/krop-sundhed/hospitalsinfektioner-koster-25-millioner-leveaar-om-aaret
Denne corona COVID-19 er for de fleste en mild influenza! Ja, den er lidt mere smitsom end andre influenzavarianter (nej, og spørgsmålet er om den findes), men mild for de fleste! Hvad sker der for myndighederne i verden?! Det er jo en vildt skræmmende massepsykose der har ramt os. Meget farligere end COVID-19! Hvor er mennesket en foruroligende art! Samtidig udsletter vi dyrearter med stor hastighed. Mishandler dyr for at spise dem. Destruerer vores egen eksistens langsomt, sådan som vi sviner denne smukke jordklode til, vi aldrig burde have haft i vores besiddelse. Suk!
Myndigheder og mennesker bag
“Finansministeriet ser med stor alvor på læk”
“Studerende ser med stor alvor på grov overtrædelse af straffeloven”
Bag myndighedsbegrebet ‘Finansministeriet’ gemmer sig helt almindelige mennesker. Danske medborgere. De har deres tidsbegrænsede arbejdsgang i det der er navngivet Finansministeriet. Der residerer de i hverdagen, i arbejdsøjemed, i nogle bygninger der er bestemt til at indeholde den konstruktion, ud over den bygningsfysiske, der udgør dette samfundsophøjede fællesskab. De er ikke ansat for egen skyld. Eller til evig tid. De er ansat og befinder sig i embeder, der udelukkende retter sig mod det bedste for Danmark, som eet hele. Finansministeriet er ikke indsat som værende en enevældig tronebesidder. Det er et ministerium der ejes af hele Danmark!
Nøjagtig det samme gælder for Aarhus Universitet.
Det er vigtige samfundsinstitutioner sat i verden for og til fællesskabets bedste. De er der for andres skyld!
Vi har alle lige værdi. Ingen har mere ret til livet end andre. Når nogle indsættes i embeder, vi betegner som ophøjede, så er det fordi det er vigtige poster med stort ansvar. Det betyder ikke, at det giver udvidede beføjelser for sådanne mennesker på vigtige poster, til eksempelvis at mishandle medborgere og bryde dansk lovgivning.
Vi er alle lige for loven. Vi skal alle behandles respektfuldt og værdigt. Uanset hvem der opdager brud på love og bekendtgørelser skal det tages alvorligt. Det skal tages alvorligt af dem vi har indsat i embeder der tager sig af netop det arbejdsområde i Danmark: Lovovertrædelser. For fællesskabets bedste. For hver eneste borger. Ikke i misbrugsøjemed for at tilgodese usundt kammerateri i samfundsnedbrydende magtmisbrug. Det kan ikke gradbøjes! Vi er alle underlagt lovgivningen, der er sat i verden for at vores fællesskab kan fungere ordentligt. Et sundt, åbent, troværdigt, oprigtigt, retfærdigt og menneskeligt samfundsfællesskab.
Socialstyrelsen og satspuljen
De danske statsmedier har netop afsluttet afbrændingen af heksen Britta Nielsen. Resterne er kastet i kachotten til foreløbig glemsel. De får lige vejret, tænker jeg, efter deres rå og blodtørstige bersærkergang af en gabestok, igennem omkring halvandet års tid. De har ikke kastet sig over rektor Brian Bech Nielsen og hans gang. Forunderligt nok. For det er de borgere tilsyneladende alt for betydningsfulde til. For netop den slags mennesker gælder helt andre regler. Fordi vi er nogle der selv bestemmer!
I min bog kommer jeg ind på omtalte statsmedier og mit syn på dem. Deres altid, og til evig tid, propaganderende og virkelighedsforvrængende agenda. Deres ligegyldige lalleglads- og skafotjournalistik. Indimellem skriver de da om vigtige emner og oplyser om væsentlige samfundsproblemer, men så er det som om de glemmer det hele igen, som regel når blodtørsten ikke længere kan tøjles og ignoreres.
Satspuljen er en ordning finansieret af midler taget fra borgere på overførselsindkomster, i den regulering der sker hvert år, hvor disse borgere får mindre og mindre at gøre godt med. Sådan er det foregået i omtrent 30 år. Overførselsindkomstmodtagere er også modtagere af SU og folkepension. “Satspuljen er en pose penge, der hvert år bruges på en række initiativer, som skal forbedre vilkårene for personer på overførselsindkomst og udsatte grupper i samfundet” (dr.dk, 15 oktober 2018) … for vi er et land bestående af molboer!
Pengene i satspuljen skulle gå til borgere med brug for støtte. Og nej, de er hverken svage eller udsatte! Det er såmænd bare mennesker der har brug for støtte! Hold da op, hvor har statsmedierne dog haft det store snøftelommetørklæde fremme i føromtalte hekseafbrænding. Dem der ellers vil give fanden i netop mennesker med brug for støtte. I mine øjne er kyniske og magtmisbrugende folk, dem der er de virkeligt svage. Det er et sørgeligt svaghedstegn at være sådan.
Nå, hvem kan så betænkes i satspuljeregi? Jo, det kan i hvert tilfælde Socialstyrelsen selv. Og nej, det har Britta intet med at gøre! “Flere og flere millioner til de mest udsatte ender i Socialstyrelsens egen kasse” (Altinget, 25 oktober 2018). Siden 2008 har Socialstyrelsen taget og brugt 1, 4 milliard! til dem selv! for at de selv kan eksistere! De havde brug for netop den slags særlige støtte.
I artiklen af 15 oktober på dr.dk, kan man bl.a. læse om hvad pengene går til:
- bekæmpelse af hjemløshed (jamen, det går jo godt …),
- strategi for et stærkere civilsamfund (hmmm),
- mere kvalitet i plejefamilier (jamen, det går jo også godt …), handleplan for bekæmpelse af menneskehandel (det hører vi sjældent om),
- målrettet indsats for børn og unge med handicap (ja, det går jo forrygende …),
- kræftramte unge og krigsveteraner (især de sidste svigtes groft).
- Men også på andre områder, fx. kriminalforsorgen, der modtog en milliard kroner over en ti-årig periode. Af det store beløb stod 200 millioner ubrugt hen (dr.dk, 22 sep. 2019).
“Det er kommunerne, der kan søge om tilskud på 400.000 kr pr. skæv bolig. Men i årene 2012-15 blev kun 69 procent af satspuljemidlerne uddelt. 27 millioner er ikke blevet brugt efter intentionen”.
Det handler om hjælp til hjemløse. Og mange er ikke klar over, at kommunerne også selv skal spytte i kassen, når de modtager midler fra satspuljen; det er ikke den rene gavebod: “Øremærkede millioner til voldsramte familier bliver ikke brugt”, står der i Berlingske, 14 oktober 2015. Det gør de ikke fordi kommunerne selv skal betale 25 procent af udgifterne!
I en artikel på Politiken, 11 oktober 2016, under overskriften ‘Pengene til satspuljen flagrer i vinden’, ønskes der en grundig analyse af hvordan midlerne bruges (mere kan man ikke læse med mindre man er abonnent).
Jan Sjursen, der dengang var formand for Rådet for Socialt Udsatte, skrev en kronik i 2013 om problemerne med midlerne i denne pulje:
“Regeringen laver satspuljeteknik, hvor man groft sagt først udhuler de udsattes forsørgelsesydelser, øremærker midlerne til indsatser målrettet de udsatte grupper, lader pengene stå ubrugt, samler pengene sammen, deler dem ud en gang til og gør opmærksom på, hvor højt man politisk prioriterer socialt udsatte. Men det er det modsatte, der er sket!” (www.udsatte.dk: ‘Socialt udsatte taber 75 millioner kroner på satspuljeaftale’).
Der findes mange interessante artikler med problematikker omkring denne satspulje og midlerne heri. Men, det glemmes! For alting er Brittas skyld, den gemene heks, der tyvstjal fra de allermest udsatte og meget, meget svage i samfundet, for at leve et luksusliv på deres bekostning, så de ingenting fik. Fy og føj!
Satspuljesystemet blev nedlagt i 2019 (avisen.dk) og det vil jeg hermed takke både Britta og Socialstyrelsen for. Socialstyrelsen, hvis skiftende ledelser igennem 25 år, lod en medarbejder tage for sig af retterne som var det en anden Palle-alene-i-verden-uovervåget-slikbutik, og det for disse skiftende ledelser; fuldstændig omkostningsfrit . Nu kan organisationer der arbejder med mennesker med brug for støtte, i stedet få permanente ydelser fremover:
“Partier fordeler permanente midler til sociale organisationer” (sim.dk, 28 februar 2020).
Det er vel nok godt, men helt givet vil der også være, og blive, en anden og relevant snak omkring hvordan og hvorledes det kommer til at fungere (man kender jo de rigtige tyve, dem i snehvide fåreklæder), og så får vi se resultatet af det generøse tilbud og forløbet herefter, en gang ude i fremtiden …
Kære Britta, jeg håber, du havde en fest!
Jeg kan ikke begribe, som i overhovedet ikke sætte mig ind i, at mennesker ønsker at gøre brug af magtfuldkommenhed. Hvorfor ønsker de ikke et spændende dynamisk samfund, med interessante meningsudvekslinger fra alle mulige (og umulige) vinkler? Hvorfor har alt for mange ledere et sært ønske om at kontrollere? Jeg kan ikke få øje på andet, end at det er bange mennesker! De tør ganske enkelt ikke at operere i det åbne. De er bange for udfordringerne. De formår ikke at navigere i livet på redelig vis. De bruger fordækte og demokrati-udhulende redskaber, der umiskendeligt minder om narcissistisk karaktertræk: For mig, og mig alene! Og det allermest uhyggelige er, at det også gælder den vestlige del af verdenen. Det dybt sørgelige er, at folket disse steder lader sig narre. Vi bliver udsat for propaganda uden at opdage det. Og her spiller medierne en meget stor rolle, især i Danmark! Et lille indspist land, hvor alt for mange mennesker slet ikke aner hvad de bliver udsat for. Ubegribeligt Danmark!