Statsstøttede massemedier – betalt af den danske befolkning
Eksponering er en metode, hvor PET gør offentligheden eller en afgrænset personkreds bekendt med, at en person virker i et andet lands tjeneste eller på anden måde udgør en sikkerhedsrisiko, og derved vanskeliggøres eller umuliggøres vedkommendes fortsatte arbejde (…) Offentlig eksponering kan lovligt anvendes, når betingelserne i lov om PET §10 er opfyldt, og når der ikke sker overtrædelser af injurielovgivningen eller tavshedspligtsreglerne. Metoden er ikke problemfri, idet der kan opstå problemer i forhold til injurielovgivningen, (…) Vedkommende, der eksponeres, udsættes i nogle tilfælde for en sikkerhedsrisiko eller risikerer forbigåelse ved forfremmelser eller ligefrem afskedigelse.
Emil Bock Greve, Politiets Efterretningstjeneste og det samlede kontrolsystem, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2014, s. 183
Eksponering?!
Byretten den 28 maj 2021, dommer i straffesag om (angivelig) vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter … (Jeg svarede: “Ja, hvis der ikke bliver retfærdighed”)
Nordjyske under Det Nordjyske Mediehus
https://detnordjyskemediehus.dk/?gclid=EAIaIQobChMI2ovZ76nn-wIVdwCiAx3EaAJTEAAYASAAEgLsq_D_BwEog
BT under Berlingske Media
https://www.berlingskemedia.dk/#velkommen
Hvilke metoder journalister, chefredaktører og ledelsen opererer under – gældende samtlige danske statsstøttede medier. Et personligt møde med:
Det Nordjyske Mediehus’ vigtigste opgave er at udgive frie og uafhængige medier, som oplyser om væsentlige samfundsforhold og bidrager til den offentlige debat og dermed den demokratiske infrastruktur i Nordjylland. Fælles for det hele er et udspring i fire stærke værdier: modighed, ordentlighed, åbenhed og passion.
Det Nordjyske Mediehus
I overensstemmelse med disse traditioner ledes de Berlingske blade i national og demokratisk ånd, i ærbødighed for kristendommen og i troskab mod fædreland og kongemagt. Bladenes grundsyn er konservativt. De er ikke og bør ikke være bunden af tilslutning til noget politisk parti. Redaktionen er i enhver henseende frit stillet under værdsættelsen af det offentlige livs foreteelser, idet mådehold iagttages og god tone overholdes, ligesom der kræves redelighed og alsidighed ved oplysning af læserne.
Berlingske Media
Presseetik
Et medie er forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt –
kontrollere, om oplysningerne er korrekte. Denne bestemmelse giver anledning til en del afgørelser i Presse-nævnet. Hvis en journalist for eksempel skriver en kritisk artikel baseret på et testresultat, vil det som udgangspunkt være en overtrædelse af god presseskik, hvis journalisten uden at nævne det er bekendt med andre tests, som kommer til det modsatte resultat.Videreformidling af nyheder fra andre medier: Digitale medier gør det nemt og hurtigt at citere eller på anden måde videreformidle nyheder fra andre medier. Derfor understreger reglerne for god presseskik, at medierne skal kontrollere, om oplysninger fra andremedier er korrekte, før de formidler dem videre. Medierne skal stille samme krav til korrekthed i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.
https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/Guide_Presseetiske-regler.pdf
Omfanget af kontrol af nyheder og information fra andre medier bør blandt andet afhænge af nyhedens karakter, og hvilke kilder der er gjort brug af. Er der for eksempel tale om en nyhed, som et medie ”erfarer” eller alene baserer på anonyme kilder, bør der udvises særlig omhu ved kontrollen af, om oplysningerne er korrekte.
Kildekritik: Medierne skal være kritiske over for nyhedskilderne, især når disse kan være påvirket af uvedkommende forhold. Det kan for eksempel være en overtrædelse af god presseskik ikke at kontrollere oplysninger, som kommer fra en kilde, der åbenlyst har interesse i sagen.
Angreb og svar på samme tid: I de digitale medier er det muligt at opdatere artikler løbende, og det er en udbredt praksis
på mange medier at publicere nyheder i bidder, efterhånden som historien udvikler sig. Denne form for nyhedsformidling er i orden, så længe der ikke er tale om angreb – og især angreb med krænkende og skadeligt indhold. Indeholder artiklen angreb med krænkende og skadeligt indhold, må angrebet ikke stå alene. Medierne skal sikre, at der er sammen-hæng mellem angreb og svar, så begge sider af en sag præsenteres fra begyndelsen.
Under brud på god presseskik henhører også hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden, samt eftergivenhed over for udenforståendes krav om indflydelse på mediernes indhold, hvis eftergivenheden kan medføre tvivl om mediernes frie og uafhængige stilling. Brud på god presseskik foreligger endvidere, hvis en journalist pålægges opgaver, som er i strid med nærværende presseetiske regler.
https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/Guide_Presseetiske-regler.pdf
En stærkt usædvanlig historie
Brud på god presseetik er ifølge reglerne forfattet under Dansk Journalistforbund, også:
“hindring af berettiget offentliggørelse af informationer af væsentlig betydning for offentligheden”
Samtlige danske statsstøttede medier kender til denne alarmerede sag, som jeg beskriver her på min hjemmeside. En sag hvor en magtfuld gruppe borgere har begået alvorlige lovovertrædelser i et uhyggeligt samarbejde. Flere af disse danske medier er deltagere i dét der uden diskussion kan kaldes for en alvorlig forbrydelse begået imod min familie og jeg, men det er de færreste af den almindelige befolkning der kender til sagen. Det gør til gengæld mange andre …
Der skal slet ikke ret meget til for at gennemskue hvad der foregår. Det er tæt på åbenlyst. At gå sagsakter igennem. At læse formidlingen af det man gerne vil fremføre som sandt. Læg mærke til hvor lidt der undersøges. Eksempelvis kan en paragraf nævnes, uden nogen yderligere forklaring og uddybning. Eller noget er fyldt af selvmodsigelser og forekommer direkte usandsynligt.
Journalister har en udvidet adgang til at få aktindsigt. Hvis de vil. Presseetisk er de forpligtede til at kontrollere rigtigheden af en historie, herunder at belyse den grundigt før offentliggørelse.
Hvad er det for mennesker der sidder bag skrivebordene i de danske statsstøttede mediehuse og – alt for ofte – fabrikerer historier, de vil have vi andre skal tro på?? Og hvor stort er omfanget af begrebet bestillingsartikler?
Mediedækningen af ofre og gerningsmænd – og en iver efter at forfølge sagen
Herunder forefindes ekstreme eksempler på, hvad journalister og mediehuse er i stand til. Man behøver end ikke kendskab til den samlede sag for at undre sig. Eksempelvis dækker journalisten fra Nordjyske retssagen i Byretten den 28 maj 2021, og citerer følgende i avisen:
Da den dømte kvinde var på vej ud af retsalen, formanede dommer Trine Rønhoff Øster hende.
– Du skal stoppe med disse skriverier. Ellers mødes vi her igen, sagde retsformanden.
Søren Østergaard, Nordjyske
Jeg mener, manden sidder og overværer et retsmøde, hvor sagen (angiveligt) omhandler “vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter” og ofrene – især det ene [Agent Provocateur] – er øjensynligt (og angiveligt) ødelagt på krop og sjæl: “voldsomme skader” [anklager], “betydelige skader” [dommer i retsbog], “svære skader” [advokatfirmaet Louadvokater], “svært ved at koncentrere sig”, “kan ikke sove om natten”, “bange”, “bevæbnet med kniv”, “bevæbnet med jernrør ved sengen” (osv. osv.).
Ville et normalt begavet menneske ikke undre sig over sådan en kommentar fra en dommer [dommerfuldmægtig- og funktionschef i Fogedretten, Retten i Aalborg] i en (angivelig) alvorlig voldssag?? Og det gælder både det absurde råd [trussel] i netop sådan en straffesag, men også at en dommer under Danske Domstole i det hele taget tillader sig sådan en opførsel og adfærd.
Nu er hele denne samlede sag som nævnt af ekstrem usædvanlig karakter, og uden tvivl en af de mest uhyggelige i nyere dansk historie: Både i forhold til deltagere, herunder hvem der faktisk er tale om, og den koordinering – og de aftaler der er indgået disse mange imellem – og mest af alt hvad de sammen har begået! Igen: Læs sagsakterne, gennemgå lovgivning, research, lyt og observér. Det meste fremgår sort på hvidt – åbenlyst – af indholdet her på min hjemmeside.
Læg så mærke til hvilken dokumentation, jeg har offentliggjort, og hvilke selvmodsigelser der da optræder gældende dem der beskrives som forurettede i den samlede sag.
I artiklen “Ballade i boligblok – tør ikke gå alene i vaskekælderen” er blandt andre udtalelse af formand for Lejernes LO Helene Toxværd. Sammenlign da indholdet med artiklen “klagenævn går ind i balladesag – nye overtrædelser kan sende lejer på gaden“.
Flere af artiklerne fra både Nordjyske og BT (der gengiver Nordjyske) står, at jeg ikke vil udtale mig, men at jeg beskriver sagen grundigt på min hjemmeside. Så skulle man jo tro, at Nordjyske (og BT) ville researche sagens rette sammenhæng, ikke? God presseetik og så videre – der er nok at gå i gang med i offentlighedens interesse – men nej. Man spørger sig selv: Hvorfor dog ikke? Svaret giver de selv, som jeg har nævnt mange gange.
Danmarks statsminister den 5 oktober 2022 på den landsdækkende, statsbetalte, afladskanal no. 1: DR
En del af obligatorisk pensum på grundskoler og ungdomsuddannelser burde være bogen: Demokratiets vogtere – 50 års bestræbelser på kontrol med efterretningstjenesten af Preben Wilhjelm, Forlaget Centrum, 1999.
Det er i sandhed ekstrem uhyggelig læsning, der fortæller, at Danmark aldrig har været i nærheden af dét demokrati, herunder retssamfund, magthaverne til alle tider har påstået vores land som værende. Det er foruroligende.