Jeg foretager mig herefter ikke yderligere 1&2

When you see corruption, when you see injustice, you speak up. You don’t just shut up and say it’s none of my business

Manal al-Sharif.

đź’™


Jeg har været meget overvældet over at eksempelvis ledelse- og bestyrelser pĂĄ universiteter er hævet over den fælles lovgivning vi har i Danmark, og derfor kan gøre som de har lyst til, hvorimod vi andre er underlagt en ordensmagt- og retssystem der kan være særdeles brutale overfor den sĂĄkaldte almindelige befolkning. Det kommer jeg aldrig til at tilgive. Netop nu lever vi i en tid hvor regeringen – med oppositionens velsignelse (jo!) – er i færd med at indføre kinesiske tilstande, hvor befolkningen underlægges stadigt større kontrol, og mindre og mindre selvbestemmelse. De taler til os som om vi er umælende nokkefĂĄr. SĂĄ retsbeskyttelse, og det efterhĂĄnden morsomme begreb demokrati har kun een retning og det er nedad og nedad – i et kulsort og endeløst hul. Det er dybt beskæmmende.

Jeg har forsøgt at forstĂĄ hvorfor udvalgte – store grupper af mennesker – ikke tør opponere imod alvorlige tilstande de er i stand til at se og gennemskue som forkerte: De er nødt til at overleve i en eller anden forstand. Men nu er jeg holdt op med at ville forstĂĄ. For brutale nazistiske og fascistiske regimer blev netop holdt oppe af den slags mennesker, og vi ser det fortsat overalt i verden. Det er denne store gruppe af mennesker der bærer diktatoriske regimer. Og jeg vil ikke længere forstĂĄ. Eller tilgive det.


5 februar (2021) sĂĄ jeg at der lĂĄ en afgørelse fra Procesbevillingsnævnet i e-boks (indkommet 3 feb.). Et allersidste trin pĂĄ himmelstigen, i forsøget pĂĄ at tale fornuft til- og med systemet. I troen pĂĄ, at der kunne foreligge en lille, mikroskopisk – sandkornet splittet op i atomer – mulighed for, at retsbeskyttelse mĂĄske alligevel fandtes, i virkeligheden. Og den mikroskopiske mulighed klamrer jeg mig til lidt endnu, hvorfor afgørelsen mĂĄ vente med at fĂĄ ĂĄbenbaret dets usle indhold.

I bogens første del fortæller jeg, at dét jeg troede kun var et universitets bedrageri, i stedet indbefattede et ekstremt usselt og korrupt netværk af medbedragere, med tilsyneladende selvfølgelige forgreninger helt op på embeds-ministerielt- og folkevalgt niveau, hvor lovgivende, udøvende og dømmende elementer, alle afholder storgilde i et fælles elfenbenstårn, sammen med vogterne, imens der storgrines gevaldigt af alle vi andre.

Der var engang….

hvor jeg syntes, at min eksamensopgave i Kreativ Skrivning var noget hårdt bedømt. Kunne der være tale om mindre fejl og misforståelse fra én af elfenbenstårnets medlemmers side? Fejl og misforståelse der på ingen måde var uoprettelig, tværtimod. Fejl og misforståelse der så nemt som ingenting, i løbet af nul komma fem, og i tilgift så godt som ubekostelig, kunne været rettet op, hvorefter alle ville være kommet helskindet ud på den anden solbeskinnede og ubesmittede side.

Eller var der tale om bevidste handlinger – fra start til slut? Bevidste handlinger fra et kulsort søle, der for længst har fortæret al anstændighed, ordentlighed og medmenneskelighed. Fra et iskoldt ødeland, hvor nogle ikke skal komme her og tro at de er noget.

🦋

I bogens anden del vedlægges sagsakter fra omtalte storgildegrinende DDR-lignende individer-og deres tilhørende institutioner. Intet mindre end legal-kriminelle statsafgørelser fra bundkorrupte borgere i statsembeder.

Dokumenter der står bedre i deres helhed vil være at download her. Hvis alt går vel.