En formiddag sidder jeg udendørs på en café i København og nyder en kop kaffe i en stribe af den første forårssol, da en kvinde , jeg ikke kender, stopper foran mit bord.
“Hvor er det dejligt at se, at du er løsladt. Hvordan har du det?”
“Jeg har det fint. Det er sødt af dig at spørge”
Hun bliver stående lidt og gør mine til at sætte sig ved nabobordet.
“Du må da have lyst til at sige noget i medierne, når du er blevet så uretfærdigt behandlet?”
Jeg er på vagt. Måske er hun PET-agent” [civilagent, meddeler, politiagent etc. red.]
Lars Findsen, Spionchefen – Erindringer fra celle 18, Politikens Forlag, 2022, s. 228-229
Digte om The Boomerang People
I kom aldrig til at fatte
Iben Schartau, Barbarenes blindgyde, 2021
Ufatteligt som det er:
At hvad I har gjort imod os
har I gjort imod jeres egne familier!
Barbarernes blindgyde
Det indlejrede tics-agtige ulovlige DDR-blinkeri
og uundværlige parate lemmingmeddelagtige fakkelfanebærere
på rov under uofficiel strafbar uovervejet overvågning.
Uafladeligt, som permanente statsbarbarer
på ulovligt indhug i privatlivets færden
søger I, som enlige ulve, i en syg fåreflok
for altid tilkoblet et parallelt spor
at tilrane jer andres ret til eget liv.
Andre menneskers ret til at leve i fred.
I, på ødelæggelsens destrueringsspor
for at omstøde for længst forfattede forfatninger
og en civiliseret og levedygtig verden.
I tror jer stensikre på ugerningernes skjulte flyverskjul
At under-radaren for altid vil dække jeres skidne fjerdragt.
Et sikkert dække så hullet som en rusten si. Og afbrækkede vinger.
Hvor én dominobrik er nok.
Stærkere end hele den opmarcherede og afsporede fåreflok.
At åbenbare grimme brutale ugerninger
skabt i eget spejlbillede.
Udført af umennesker uden egne sunde livsinteresser.
Uden egne stærke pejlemærker for ægte moral og ansvarlighed.
I sonderer ubønhørligt og brutalt, dét for jer uopnåelige menneskelige terræn,
med tunge kriminelle fortabte sjæle.
Kulsorte, som et mørkt uoplyst uigennemtrængeligt goldt univers
på pilråddent sivfundament.
I et uofficielt tilladt stærkt sygeligt statsbedrageri.
Tilladt og godkendt af småtfolk
i store stillinger. Perverse eksistenser. Uhelbredeligt perverse.
I er en ussel hob af uhelbredeligt syge.
Nassende på samfund og sunde medborgere.
I er Göbbels Gestapo.
Og selvfølgelig kommer I til at stå til afregning.
At selvbetale for egne sociopatiske ugerninger.
I kom aldrig til at fatte
Ufatteligt som det er:
At hvad I har gjort imod os
har I gjort imod jeres egne familier!
I har forbrudt jer groft imod hele det danske fællesskab.
I har forbrudt jer groft imod dét at være menneske.
Dét at kunne møde andre i nærhed og fortrolighed.
I god tro.
Sunde frugtbare kærlige medmenneskelige møder.
Som et vildfarent og bortkommet barn man tager ved hånden
for at bringe sikkert hjem.
I derimod, forbryder jer groft og utilgiveligt mod barnet.
I gør livet usikkert.
En usikker verden.
Hvor vi andre må have et øje på hver finger
og med optrænede falkeblikke
må gøre alt hvad vi kan for at opfange sådanne nogle som jer.
Bestialske bæster.
I, særdeles farlige stakkels usle fordømte eksistenser,
vi andre sagtens kan overkomme og udradere.
Det har vi hermed gjort
– Iben Schartau, 22 november 2021
Han kom ikke til næste time. Da vi spurgte hvor han var, fik vi at vide at han var rejst og ikke skulle undervise os mere. Underforstået: Han var kommet i fængsel. Nogen havde sladret. Sådan var tiden. Men sådanne tider har der nok været i alle lande. Dengang de danske konger regerede i Norge, kunne man vel heller ikke sige noget dårligt om dem? Sådan er historien. Den regerende magt har altid været bange for kritik og har styret informationsstrømmen
Russiske skæbner – Otte moskovitter fortæller, L&R Fakta 1999, s. 66-67
Voldtægtsforbrydernes vaneforbrydelser
Forestil dig
at du voldtages i dit hjem
og udenfor dit hjem
hver dag
i din færden
i din tilværelse
Voldtages på krop og sjæl
Men voldtægtsforbryderne kan ikke retsforfølges
for der er tale om magtfulde forbrydere
der mener sig berettigede til at voldtage
Du flytter
men voldtægtsforbryderne
flytter med
for at fortsætte voldtægten af dig
De vil have adgang til dit liv
og de slipper dig ikke
De vil have adgang til det sted
hvor du har ret til at lukke døren
og selv bestemme hvem du lukker ind
Voldtægtsforbryderne vil se hvor du bor
De vil se hvor du lever dit liv
De vil se det du omgiver dig med
og hvor du hviler dig om natten
De vil voldtage dig
hvornår det skal være
og du kan ikke gøre noget ved det
Voldtægtsforbryderne er fluer på væggen
De voldtager dig
og mange andre
når de har lyst
De voldtager dig og dit liv
og din tilværelse
fordi de kan
Tiltro til andre, har de allerfleste børn. At tro det bedste om andre. Ikke at kunne gennemskue manipulerende medmennesker med ondt i sinde. Men man vokser op og bliver mere og mere påpasselig. Desværre. Alligevel går man stadig ud i verden og kommunikerer naturligt og ubunden med andre. Fortsætter med at tro det bedste indtil modsat er bevist. Og det er fint. Ofte bebrejder man sig selv for ikke at have set sig for. Ikke at være påpasselig nok. Men man er ikke skyld i at der lever andre mennesker med ondt blod i årene. At man indimellem kommer til at snuble over sådan en. Rejs dig. Fortsæt! Og for alt i verden bevar og tag vare på lyset og kærligheden i dit hjerte
Iben Schartau, juli 2020
Ondskabens skarpe kileform
som issyle
af tungt uigennemtrængeligt stof
i olmt mørke
fortættet af døde stjerne
og udødelig gravitaton
trækkende lyset ud af
barnlige sjæles øjne
der i kortvarige blink
efterladende stjernestøv
af guddommelig oprindelse
i hjerter vævet af
sommerfuglesilke
– Iben Schartau, Forlaget Nemesis
At udgive sig for at være en anden, for at skade et andet menneske, er psykisk vold. At snige sig ind i et andet menneskes liv på falske, manipulerende og udspekulerede præmisser, for at gøre skade, er alvorlig psykisk vold. At lyve om andre, og bagtale, mobbe, gøre grin og bevidst provokere og chikanere andre, er alvorlig psykisk vold. At sætte andre mennesker i sådan en ødelæggende situation, de end ikke har mulighed for at gennemskue, men kun forsøgsvis kan prøve at regne sig frem til hvad som foregår, er alvorlig psykisk vold. Og den slags ubegribeligt brutale metoder udøves af mennesker med mind-set fuldt ud genkendelige som hos eksempelvis nazister og andre med en ekstrem ideologi
Iben Schartau, juni 2021,https://forlagetnemesis.com/thoughts/
galvaniseret stål fortættet af ondskab
som forhærdede forbrydere
sejler de rundt i håbløse forklaringer
de ikke længere selv kan hitte rede i
og rammer bunden uden af ane det
fordi de er opfostret på stupiditet
som eneste næring
sjæleløse
vanærer de kærlige energier
og har fra fødsel
haft kurs hen imod et sort hul
ophavsudspringet
de returnerer tilbage til
med lysets hastighed
døde og ufrugtbare
krumbøjede forkvaklede legemer
boomerangrekvisitter
blottet for autentisk levet liv og æstetisk ynde
De forstod aldrig hvad ærbødig eksistens gik ud på.
– Iben Schartau, Forlaget Nemesis
Indifference is the sign of sickness, a sickness of the soul more contagious than any other
Elie Wiesel
Dit spejlbillede
I går hjem til dem I kender
der kender jer
med glatte ansigter
og sorte pukler på skuldrene
uden skygger
som kapper af usynlig transparens
fortættet af giftceller
emmende af uigennemsigtig forråelse
man glemmer over grillstegte bøffer
og gas der brænder fra stålhaner
op i paracelhusatmosfære og nyslåede liebhaverkvarterer
indtil næsten morgen
hvor fortætheden har slugt al ilten
og kroppen næres af forbigående koffein
tilsat forslåede kaffebønner
fra steder opmålt i fugleflugtsafstand der ikke kan forstås
imens relativer færdes i tryg uvidenhed
– Iben Schartau, Forlaget Nemesis
At turde tro på sine medmennesker udgør et sundt fællesskab. Det holder jeg aldrig op med. Det er en fornemmelse de fleste af os udvikler naturligt og bringer med os, og hvis man møder et menneske der forsikrer dig om at du kan stole på vedkommende, og du mærker at det føles som et oprigtigt og ordentligt menneske, ja så giver man ud af den naturlige gode tro man har, og det er fint. Det er sundt. Sådan bør et sundt fællesskab og et sundt samfund være. Hvis et menneske, eller værst hvis flere mennesker, misbruger din tillid og gode tro, da er det dét menneske eller de mennesker der har et problem. Et meget kynisk og forrående et af slagsen. Til stor skade for fællesskaber generelt Derfor: bevar og tage vare på lyset og kærligheden i dit hjerte. Rejs dig og fortsæt
Iben Schartau, maj 2021, https://forlagetnemesis.com/thoughts/
