Tryghed, sammenhængskraft, udsatte og ensomme… og “dig der ikke tør gå i vaskekælderen” … [02.38]
valget blandt andet skal handle om den dansker, der »ikke tør gå ned i vaskekælderen
Den 5 oktober 2022 foretog den danske statsminister endnu et af hendes særligt foretrukne beskæftigelser, dét der synes at stå højest på hendes favoritliste, nemlig et pressemøde. Har nogle mon regnet sammen, hvor mange der er afholdt under hendes regeringsledelse? Det bliver noget af en kold tyrker, hvis og så fremt ….
Pressemødet omhandlede denne gang udskrivelsen af et folketingsvalg, og hvad andet er mere nærliggende end at at lade det foregå bag et fint podie, med logo i støvet metal, og se vigtig og magtfuld ud. Den højtskattede beskæftigelse kunne jo vare i fare for snarligt at rinde ud. Det kan vi kun håbe. Statsministeren sagde mangt og meget af det sædvanlige, under den kortvarige session, hvoraf det meste kan kategoriseres som sædvanligt valgflæsk. Hun har immervæk betrådt korridorernes bløde silkevævede tæpper og glorværdige omgivelser siden sit 24’ende år, som politiker på Christiansborg, og endog været beskæftigelsesminister og justitsminister, og ledet landet de sidste tre år: Hun kunne have gjort en væsentlig forskel, men mange problemer er nøjagtig de samme, sådan som de har været igennem årtier – især for den helt almindelige befolkning.
På den korte tid hun stod bag høje mast, som så mange gange før, kom hun dog med én opsigtsvækkende udtalelse; som mange ifølge Berlingske, undrede sig over; udsagnet omkring vaskekælderen. Ikke vaskekældre som sådan, men vaskekælderen. Statsministeren nævnte i forlængelse heraf, at der er tale om utilpassede unges chikane, når chikanen foregår i vaskekælderen, [og/eller] … på tørreloftet … (udtalelsen om tørreloftet faldt i Køge, senere samme dag). Berlingske, det Berlingske Mediehus, hvor også B:T. huserer, mener at der kan være tale om en vaskekælderepisode i Nørresundby, og vi kan alle sammen kun håbe, virkelig stærk på, at det er dén episode der er tale om!:
Valget handler om tryghed, mener statsminister Mette Frederiksen (S), der onsdag skød valgkampen i gang med en særlig fanfare.
Socialdemokraten nævnte nemlig i sin tale fra Marienborg, at valget blandt andet skal handle om den dansker, der »ikke tør gå ned i vaskekælderen på grund af nogle utilpassede unge, som forpester din hverdag«.
Mette Frederiksen slog selv fast, at udtalelsen ikke drejede sig om et konkret eksempel. Men i et boligselskab i Nørresundby nord for Aalborg lyder det alligevel bekendt. Her skete der nemlig for bare få måneder siden et alvorligt overfald i en vaskekælder.
Valget handler altså om tryghed. Og hvad skal vi mene om det? Jo, ifølge statsministeren skal vi alle kunne færdes i vaskekælderen uden at være bange, i angst og frygt, og således at vi eksempelvis ikke behøver at bevæbne os med en kniv, fordi vi er så rystende bange for at færdes i vaskekælderen.
Herunder forefindes et vaskekældereksempel, blot et ukonkret eksempel, hvor man dog ikke skal ridse ret meget i den fine fernis, før et ganske andet billede træder frem, og så bliver det for alvor utrygt! Det ved min familie og jeg alt om, og desværre ikke så forfærdeligt mange andre, end selvfølgelig de involverede. De alt for mange utænkelige andre. Kriminelle andre. Men meget mere utrygt bliver det (hvis det kan blive mere utrygskabende uhyggeligt), hvis landets leder, en statsminister for Danmark, vitterlig hentyder til nedenstående sag:
Sandsynligheden er stor, og taler for, at hun netop hentyder til lige præcis dén sag, og jeg vil skitsere det lidt senere – men først:
Nu skriver vi 2022, og ganske mange husstande har i dag egen vaskemaskine. Min mor boede, igennem flere år, i et område der muligvis befinder sig på den berømte Ghettoliste, og derude var der, til alt held, ikke tale om nogen vaskekælder, for vaskeriet befandt sig i et separat hus, hvori vaskemaskiner, tørretumblere, centrifuger, og eventuelt rulleanordninger var anbragt; og hele molevitten altså benævnt vaskeriet. Hun fik dog også sin helt egen vaskemaskine på et tidspunkt, som hun installerede i badeværelset. Mere for nemhedens skyld, end foranlediget af utilpassede unge, der muligvis også kunne finde på at frekventere vaskerier i chikaneøjemed, man ved jo aldrig … Sådanne historier har jeg dog ikke hørt min mor fortælle.
Mon ikke ganske mange husstande i dagens Danmark har egen vaskemaskine, det være sig i privatejede boliger, med og uden kælder, og i lejeboligforeninger med og uden kælder… og tørreloft. Nøjagtig hvor mange i den danske befolkning,, der må gå den tunge og angstfyldte vej ned i vaskekælderen, tilmed det sted hvor utilpassede unge finder det særskilt fornøjeligt at chikanere, kan der være tale om? Vi ved det ikke. Vaskekælderen, et sted hvor netop utilpassede unge tilsyneladende render rundt og chikanerer andre og gør dem livet utrygt, ifølge statsministeren , vel at mærke (og … alle hendes magtfulde venner)?
Så er der lige dét med tørreloftet… Det må da nærmest være et uddødt begreb, gud-ske-tak-og-lov for det ville min farmor have sagt, for hun vidste om nogen hvad det var. Har statsministeren overhovedet fingere på pulsen? Er hun opdateret og hvis ja, vedrører det da tiden, eller noget helt, helt andet?
Man må ærlig talt le lidt indvendig, selvom der faktisk slet ikke er noget at grine af, taget selve dén sag i betragtning, hun helt givet hentyder til.
Jo, de lofter, i de gamle murstensbyggede byhuse, der endnu ikke er ombygget til taglejligheder, studieboliger til unge, eller ren og skær opbevaring, kaldes muligvis stadig tørreloft uden at være det i reel funktion. Jeg tør næsten æde min gamle lakridshat på, at tørrelofter er ikke-eksisterende i Ghetto-byerne. Hvor må det være ultra-småt med tørrelofter i Danmark, efterhånden. Og tilsvarende småt med folk at chikanere, på sådan et tørreloft. Hvorfor nu tørreloft, tænker man, uvilkårligt? Det bliver en anden god gang. Og i mellemtiden kan du muntre dig lidt med denne artikel:
https://nyheder.tv2.dk/krimi/2022-09-16-lars-findsen-holder-fast-i-at-sagen-mod-ham-er-vanvittig
Desuden mener han, at sagen er egnet til at skabe langvarig mistillid til PET og dele af politiet og anklagemyndigheden.
– Og det har i sandhed været en både chokerende og intimiderende proces og fremgangsmåde, der har været lagt for dagen fra både regeringens og visse myndigheders side – og som både jeg selv, min børn og nærmeste har været udsat for, lyder det fra Lars Findsen
Tror du mig, når jeg fortæller, at min familie og jeg har været, og fortsat er, udsat for samme behandling, som Lars Findsen? Vi taler om danske myndigheder, og nu en statsminister: dét der burde være professionelle statsinstitutioner, bestående af borgere i vigtige embeder, betroet disse vigtig hverv af dig og mig!: hele Danmarks befolkning. Mange i overbevisning om, at sådanne borgere selvfølgelig handler redeligt, ordentligt og professionelt, og er deres embede værdigt. Det går vi da ud fra, ikke? Indtil vi på egen krop erfarer noget ganske andet. Der er tale om en uintelligent andedams-snadre-skvadre-sladre-forening, hvor krænkelserne sidder løst. Et uværdigt og korrupt ‘fællesskab’ fyldt af bange {u]mennesker.
Statsministeren, en tidsbestemt titel hun, ufortjent, har været så heldig at oppebære i tre år nu, har en tæt samarbejdspartnerinde, og muligvis veninde: Barbara Bertelsen. Dem kender vi alt til, og vi ved, at de begge er i stand til lidt af hvert. Noget de systematisk kalder for fejl og beklagelser. Det er tilmed tale om et par kvinder, der kan betegnes som ret så hårde hunde. Jeg vil bruge ordet afstumpede om dem! Og vi er nogle der husker statsministeren, da hun var beskæftigelsesminister: Det var ikke kun os andre derude i samfundet, hun kørte hen over:
https://www.avisen.dk/medie-embedsmaend-klager-over-mette-frederiksens-ton_292846.aspx
Mette Frederiksen har altid en god undskyldning i ærmet. Hun tager, som så mange andre, aldrig ansvaret på sig. Det er værd ikke at glemme …
Barbara Bertelsen er uddannet jurist fra Aarhus Universitet https://dk.linkedin.com/in/barbarabbertelsen og fra 2015[2017]-2020 var hun departementschef i Justitsministeriet. Hun havde at gøre med både Søren Pape Poulsen og Søren Pind, og en politidirektør? … og alle andre tænkelige legekammerater. Og så hoppede hun over i Statsministeriet i 2020, og blev departementschef dér.
Tilmed prydet med “kors, bånd og stjerner”, allerede. Hun dribler rundt på dronningens bonede gulve uden skam i livet.
Jeg har så langt tilbage som fra 2017 haft ‘noget at gøre med Justitsministeriet‘. Og også Søren Pind, der da var Uddannelses- og Forskningsminister, under Uddannelses- og Forskningsministeriet (selvsagt). For resten var Søren Pape Poulsen jo som bekendt Justitsminister i den periode.
I 2019 blev socialdemokratiske Nick Hækkerup justitsminister. Han skrev jeg til i oktober 2020. Ja, og Rigsadvokaten gav jeg æren for titlen til min bog Jeg foretager mig herefter ikke yderligere (februar 2020). Jeg har i det hele taget mænget mig lidt for kraftigt med især dét ministerium og alle de dertil hørende afdelinger http://www.justitsministeriet.dk , i “den grad”, således at man vil kan kalde det at være på kant med hele det omfattende etablissement. Men det slutter ikke dér. Og det er lige før, at det er for omfattende at forklare her, så det må vente til bogen Dombog.
Vi, helt almindelige, borgere er hver især i reel fare. På et hvilket som helst tidspunkt. Året rundt. Vi oppebærer ingen tryghed. Ingen. Her tænker jeg på almindelig retsbeskyttelse. Vi oppebærer ingen retsbeskyttelse! Vi kan hver især, på et hvilket som helst tidspunkt blive jaget vildt. At gå i vaskekælderen med fare for at blive chikaneret af utilpassede unge, er vand ved siden af at blive chikaneret af utilpassede voksne i magtfulde embeder. Da kan man nemlig for alvor tale om utryghed. En altoverskyggende og samfundsødelæggende utryghed:
Iben Schartau 